Kommunen kommer med trafikal melding

Der ligger en del sne over det meste af Billund kommune og det får naturligvis også betydning i torsdagstrafikken.

Meldingen fra lederen af Park og Vej i Billund kommune, Christian Iversen, opfordrer trafikanterne til at køre forsigtigt:

– Alle 42 ruter, der betjenes af kommunen, er i øjeblikket fremkommelige, men selvom der er skrabet og strøet, kan det stadigvæk være glat – så kør efter forholdene, lyder opfordringen fra Christian Iversen.