I morgen fejrer vi demokratiets festdag, og jeg glæder mig over, at vi har lokale kræfter, der virkelig kender deres bagland og er tæt på menneskerne omkring dem. Personligt sætter jeg stor pris på Kris Jensen Skriver. Han er let at komme i kontakt med, han tager gerne dialogen, der bygger på hans engagement på ordentlighed, visioner og stærke menneskelige værdier.
Det betyder noget med politikere, der både er ambitiøse på lokalsamfundets vegne og samtidig forstår, hvad der rører sig hos os, der bor her. Demokratiet står stærkest, når mennesker med udsyn, drivkraft og lokal forankring stiller sig frem og tager ansvar.
Jeg værdsætter at Kris både har professionel erfaring og et stærkt lokalt engagement. Erfaringen som folkeskolelærer giver et helt særligt indblik i hverdagen for børn, familier og lokalsamfund – og en forståelse for, hvad der skaber trivsel, fællesskab og gode rammer i vores byer.
Det gør også en forskel, at Kris har været aktiv i foreningslivet og er vant til at løfte i flok, samarbejde på tværs og møde mennesker dér, hvor de er. Den brede berøringsflade giver et solidt kendskab til både udfordringer og muligheder i området.
Og når man, som Kris, ovenikøbet er født og opvokset her, så følger der en helt naturlig fornemmelse for stemningen, værdierne og fællesskabet med – og et stærkt ønske om at gøre en reel forskel for det sted, man selv er formet af.
Derfor sætter jeg mit X ved Kris Jensen Skriver.
Venlig hilsen
Ann Charlotte Gaardsvig, Billund


