For noget tid siden var jeg på det lovpligtige arbejdsmiljørepræsentant kursus, hvor jeg mødte 2 rengøringsassistenter. De fortalte, hvordan deres arbejdsdag var og hvor ofte de føler sig pressede. Det fik mig til at tænke over hvor vigtigt det er at vi når vi som kommune vælger at udlicitere arbejde sørger for at der er kædeansvar.
Udover at kædeansvar er noget af det eneste der kan fremme lige konkurrence blandt de firmaer der vil have udbuddet. Så er kædeansvar også noget af det eneste der kan gøre at vi som kommune kan sørge for at dem der arbejder for de firmaer, kommunen betaler har ordentlige løn og arbejdsforhold.
Selv med kædeansvar kan man aldrig vide sig sikker, men det gør at virksomhederne har nogle retningslinjer de bliver nødt til at følge pga. overenskomsterne. Og overholder de dem ikke, kan de ansatte jo gå til deres fagforening og få hjælp.
For mig er det utroligt vigtigt at vi udliciterer så lidt som muligt, men hvis vi gør, skal vi sørge for kædeansvar.
Venlig hilsen
Monika Lillelund, Billund, Byrådskandidat for SF til KV25