Litauiske tyve på spil i Meny

To litauere gjorde i går eftermiddag uheldigt bemærket på sig selv i Meny i Sdr. Omme.

Den ene – en 46-årig mand – blev sigtet for butikstyveri efter at have stjålet fem plader mørk chokolade og flere slags oste – til en samlet værdi af 383 kroner. Den 46-årige nægter sig skyldig, men ifølge politiet er der angiveligt videoovervågning på stedet af tyveriet.

Den sag skal nu afgøres i retten.

Ved samme lejlighed blev en 34-årig litauer bosiddende i Brande sigtet for bedrageri. Det skete efter han var gået igennem scan-selv-kassen uden at have scannet alle sine varer ind.