Hvis du har nogle kyllingelår af mærket Løgismose til at ligge i fryseren, så skal du lige tjekke dem en ekstra gang. Fynske Løgismose tilbagekalder nemlig et stort parti kyllingelår på grund af et for højt indhold af campylobacter.
Der er tale om ferske lår med sidste anvendelsesdato 8. oktober, så det er kun hvis du har smidt dem på frost siden købet at du skal være opmærksom.
Kyllingerne er solgt i Netto-butikker i hele landet og Føtex Food-butikker, der forhandler Løgismoses produkter.
Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugerne til at levere kyllingelårene tilbage til butikkerne, hvor de er købt eller at kassere dem.