Torsdag morgen omkring klokken 04.40 blev luftrummet over Billund Lufthavn lukket i knap en time. Ifølge lufthavnens pressechef, Dan Prangsgaard, er luftrummet nu genåbnet.
Et enkelt fragtfly blev kraftigt forsinket, mens to udgående passagerfly fik mindre forsinkelser. Indgående flytrafik blev ikke berørt, da de først landede efter genåbningen.
Prangsgaard kan overfor TV2 ikke oplyse, om lukningen hænger sammen med den droneaktivitet, som onsdag aften blev observeret ved andre jyske lufthavne.
Sydøstjyllands Politi er endnu ikke kommet med en udmelding.