MAGION viser også VM-kamp tirsdag

Godt 40 fodboldfans var på plads i MAGION i Grindsted i går for at se det danske fodboldlandshold spille uafgjort 1-1 mod Australien. Selvom 40 personer ikke lyder af meget, så mener eventmanager Mads Søbye Helbo alligevel er det var en succes – tidspunkt for kampen taget i betragtning.

Derfor er MAGION klar til igen at invitere til fodbold på storskærm på tirsdag kl. 16, hvor Danmark møder Frankrig – en kamp, der afgør Danmarks skæbne ved VM.

– Vi glæder os meget over at kunne tilbyde folk et hyggeligt og festligt sted at se Danmarks VM-kampe. Det er meningen med MAGION, at vi kan være et sted hvor folk samles, siger Mads Søbye Helbo.