Det lykkedes ikke Grindsted Speedway Klub at blive enige med stjernekøreren Michael Li’glad Jepsen Jensen om endnu en sæson i GSK-vesten.
Ifølge BillundOnlines oplysninger havde klubben bedt Jepsen Jensen om at gå ned i løn – hvilket Grindsted-drengen nu har sagt nej til.
– I det tilbud som Grindsted har givet Michael, skal han lave 22,5 point ud af 21 i hver match for at blive lønnet det samme som i den forgangne sæson. Det er kun muligt at lave 24 points, hvis resten af holdet klarer sig dårligt og vi får tildelt et heat med jokerstatus, hvor pointene tæller dobbelt. Det vil efter Michaels mening fjerne en del overskud og gøre holdet mere individuelt, lyder det fra Michaels far og manager, Jan Jepsen Jensen.
Han lægger ikke skjul på at det gør ondt at sige farvel til ligaaelskabet i barndomsklubben:
– Selvom det er med blødende hjerte, så ser vi lyst på fremtiden og nogle gange kan det også være positivt for begge parter at skilles og måske starte påny senere hen, lyder det fra Team Li’glad Racing.