Byggeriet på Præstegårdstorvet i Grindsted er allerede i gang – og nu ligger det fast, hvilke boligtyper der kommer, og hvad huslejen forventes at blive.
Projektet omfatter i alt 79 almene boliger midt i Grindsted by, fordelt på tre punkthuse. Boligerne henvender sig til både børnefamilier og seniorer og bliver opført som 2-, 3- og 4-rums lejligheder.
Der bliver tale om:
Familieboliger
- 2 værelser – ca. 83 m²
- 3 værelser – fra ca. 79 til 104 m²
- 4 værelser – ca. 98-105 m²
Seniorvenlige boliger
- 2 værelser – ca. 67-71 m²
- 3 værelser – ca. 79-96 m²
Alle boliger får egen terrasse eller altan, og der etableres fælles parkering tæt på bebyggelsen. Der opføres også et fælleshus, som beboerne får mulighed for at leje.
Forventede huslejepriser
De endelige huslejer er endnu ikke fastsat, men niveauet forventes at blive:
- 2 værelser: fra 6.089 kr. pr. måned (ekskl. forbrug)
- 3 værelser: fra 7.147 kr. pr. måned (ekskl. forbrug)
- 4 værelser: fra 8.936 kr. pr. måned (ekskl. forbrug)
Boligerne forventes klar til indflytning i 4. kvartal 2027, og det er nu muligt at skrive sig på venteliste hos Alfabo.


