Lave smittetal, stor tilslutning til coronavacciner og høj immunitet i befolkningen ovenpå omikron-varianten betyder, at behovet for coronatest er faldet markant.
Derfor reducerer Region Syddanmark nu endnu engang antallet af teststeder, så der efter påske vil være 27 teststeder tilbage i regionen.
Således går Region Syddanmark fra en forventet testkapacitet på 19.500 test om dagen til 7.800, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Teststedet i Billund Lufthavn har sidste åbningsdag 21. april. Hvis det bliver nødvendigt, kan der sendes en mobil testenhed ud til Billund Lufthavn ved særlige behov, oplyser regionen.