Socialdemokratiet vil delvist afskaffe to-procents sparekravet på kulturområdet.
– Det vigtigste for os er, at vi får stoppet det omprioriteringsbidrag, der har undermineret kulturinstitutioner nu gennem lang tid. Det har medført en masse forringelser, siger kulturordfører Mogens Jensen til DR.
Partiet foreslår i stedet at kulturinstitutionerne kan nøjes med at spare en halv procent – penge som skal blive på kulturområdet.
Men forslaget vinder ikke opbakning hos DF, der i stedet helt vil fjerne omprioriteringsbidraget.