Så er Teqball-truppen på vej til European Games

Mandag blev afrejsedagen for de to lokale teqball-spillere Mathias Landén Jeppesen og Mira Fænø Dahlmann, der sammen med den øvrige teqball-trup tjekker ind ved European Games i Polen.

– Vi skal spille onsdag, torsdag, fredag og lørdag. Mira og jeg spiller mix om fredagen. Jeg spiller double med Brizze og lørdag, mens Mira spiller double med Nanna om lørdagen, lyder det i en kort kommentar fra Mathias “VIPS” Landén Jeppesen i forbindelse med afgangen fra Danmark.

European Games, der også kaldes det europæiske OL afvikles i Krakow i Polen frem til 2. juli og i den danske trup er også badmintonspiller Viktor Axelsen, kajakroer Emma Aastrand Jørgensen og Jesper Hansen fra skeetskydning, som alle vandt medalje ved OL i Tokyo.

De lokale teqball-spillere kan følges live via europeangames.TV