To lokale mænd idømt samlet 16 års fængsel i narkosag

To mænd bosiddende i Billund kommune blev ved et grundlovsforhør den 12. januar fængslet i fire uger – sigtet for indsmugling og forsøg på indsmugling af amfetamin. Det skete dagen efter Toldstyrelsen havde fundet flere pakker med amfetamin hos en kurervirksomhed i Trekantområdet.

Politiets efterforskning førte den 24. april til at den ene sigtede – en 37-årig lokal mand – blev idømt 11 års fængsel for at have indført 17 kilo amfetamin fra Holland til Danmark med henblik på salg. Den 37-årige blev også dømt besiddelse af yderligere tre kilo amfetamin samt for forsøg på at indføre yderligere 17 kilo amfetamin.

Og nu er hans makker – en 32-årig mand – ligeledes fra Billund kommune – blev idømt 5 års fængsel for at have været med til at smugle de 17 kilo amfetamin ind i landet fra Holland.

Mens de 37-årige tilbage i april modtog dommen, så valgte den 32-årige at tage sig lit tid til at tænke om han vil anke dommen på 5 års fængsel, som han fik i går.