Rotary Billund har gjort lidt af et scoop og fået instruktøren til kortfilmen Ridder Lykke til at komme forbi klubben på tirsdag den 4. juni.
Det er Lasse Lyskjær Noer, der er opvokset i Billund, der står bag filmen sammen med sin gamle gymnasiekammerat fra Grindsted Christian Norlyk, og parret var tidligere på året med til Oscar-uddelingen i Los Angeles.
Her var de nomineret til en Oscar for Ridder Lykke, men måtte desværre tage hjem til Danmark igen uden statuetten i hånden.
Ikke desto mindre har hele rejsen omkring tilblivelsen af Ridder Lykke og oplevelsen blandt de store Hollywood-stjerner til Oscaruddelingen været noget spændende, og det er dét Lasse Lyskjær Noer kommer til sin gamle hjemby for at fortælle mere om på tirsdag kl. 19 på Hotel REFBORG.
Billetter koster 50 kroner og kan købes her.