Fra i morgen udskiftes cykel- og gangbroen ved udløbet af Dalsmose Sø nær krydset Tårnvej/Ribersvej i Grindsted.
Stien, hvor broen krydser afløbet fra Dalsmose Sø, vil derfor være spærret fra onsdag den 15. maj og frem til og med mandag den 20. maj. Biltrafikken vil ikke blive påvirket af arbejdet.
Udskiftningen skyldes, at den eksisterende bro er nedslidt og ustabil.
– I Billund Kommune beklager vi de gener arbejdet med at udskifte broen medfører, men broen er nu så nedslidt, at det er nødvendigt at skifte den af hensyn til sikkerheden, siger Christian Iversen, afdelingsleder for Park & Vej i Billund Kommune.