Heldigvis blev det ved de materielle skader da der tidligere på fredagen skete et færdselsuheld på Tingvejen ved Stenderup.
Uheldet skete da en VW UP kørte frem for ubetinget vigepligt fra Søndergaardsvej og ramte i den forbindelse en udenlandsk indregistreret Mercedes Vito, der kom kørende på Tingvejen.
Der var heldigvis ikke tale om personskade, oplyser vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi til Netavisen Grindsted.