En tyv blev i nat snuppet på fersk gerning på Ahornvej i Grindsted.
Kl. 4.20 i morges ringede en vaks borger ind til vagtcentralen og anmeldte at en person gik rundt og lyste med en lommelygte på en adresse på Ahornvej, hvor der er gang i noget nybyggeri.
En patrulje var fremme fire minutter senere og fik fingre i tyven, der havde favnen fuld af diverse el-værktøj.
Tyven – en 33-årig mand – blev anholdt og taget med til afhøring og sigtes nu for tyveri.