6.A snuppede sejren i Smart Parat Svar


Tre klasser fra Vestre skole i Grindsted var deltagerne i årets Smart Parat Svar- konkurrence for 6. klasser – arrangeret af Børnebibliotekerne i Billund kommune.

Her snuppede 6.A sejren foran B- og C-klassen. Birgittes slaver ,som de fem udvalgte elever fra klassen kaldte sig, skulle svare på spørgsmål om alt fra E-sport, Danmark i krig, hekse i Harry Potter og kendte familier. Holdet bestod af Johanne Hessellund Jensen, Mikkel Rank Øster Vig, Anna Dupont Lindholm Nissen, Christian Emil Dounslund og Maria Møberg Nielsen.

Dagens præmie var en stor kagemand til hele klassen og holdet går nu videre til den regionale runde i Vejle 15. januar.