Aktiv ridelejr med kæpheste-opvisning


Tre dages ridelejr i Vorbasse Rideklub er slut. Lejren, der blev afholdt som tak for hjælpen under corona, havde deltagelse af 12 friske piger i alderen fra 3 år til 15 år.
Undervejs i lejren var der et væld af aktiviteter og derudover blev børnene blandt andet også klogere på hestens anatomi.

Som afslutning på ridelejren kom forældrene og overværede en kæpheste-opvisning, der gik over al forventning, lyder det fra Vorbasse Rideklub.