Billunds drenge ude – pigerne sikkert videre

Julia Nissen fra BillundSkolen scorer til 6-0.


Det blev til et kæmpe nederlag til drengene og en stensikker sejr til pigerne, da BillundSkolen i dag stod for to hjemmekampe i Ekstra Bladets skolefodboldturnering.

Først led drengene et 0-5 nederlag til Præstelundskolen fra Brande og blev dermed sendt ud af turneringen.

Senere reddede pigerne dog BillundSkolens ære, da et veloplagt pigehold spillede gæsterne fra Bredsten/Gadbjerg Skole ud af banen.

Hele 7-1 lød sejren på, da pigerne sikrede sig videre avancement i skolefodboldturneringen.

Freja Jensen scorede fire af målene, Julia Nissen to, mens Ditte Madsen nettede en enkelt gang.