Elever indviede Bindeballestien

Formand for Vejle kommunes Natur- og Miljøudvalg, Karl Erik Lund, klipper snoren sammen med Per Nyhus, fmd. for Teknik- og Miljøudvalget i Billund kommune.


Efter flere års tilløb og samarbejde mellem Billund og Vejle kommuner er Bindeballestien hele vejen fra Billund til Bindeballe Købmandsgård og videre til Vejle, nu endelig færdig.

Således blev stien i dag behørigt indviet med elever fra BillundSkolen der kom cyklende fra den ene side og elever fra Ødsted Skole i Vejle kommune fra den anden.

Efter taler af formændene for de politisk ansvarlige udvalg i begge kommuner, blev snoren klippet og stien således indviet.

Efterfølgende tog Billund-eleverne på tur rundt i området sammen med en naturvejleder, inden cyklerne igen skulle i brug for at drøne hjem til Billund til en dag i LEGOLAND for at fejre Parkens 50 års fødselsdag.

Læs mere om den 34 km lange Bindeballesti her.