Filskov kom først med foreløbigt resultat


Det blev tællerne på Filskov Kro, der blev det første afstemningssted, der var klar med et foreløbigt resultat af dagens folkeafstemning.

Og netop i Filskov sagde 52,3 pct af vælgerne ja til at Danmark skal fjerne forsvarsforbeholdet i EU, mens 47,7 pct af dem satte kryds ved nej.

Af de 756 stemmeberettigede i Filskov var 487 forbi afstemningsstedet på Filskov Kro for at sætte deres kryds. Det giver en stemmepct på 64,42.