GGIFs herrer rykkede op igen

Træner Flemming Pedersen fik en lufttur da oprykningen til 2. division var en realitet. Privatfoto


Flere end 500 tilskuere var på lægterne i Lynghallen, da GGIFs herrer sikrede sig oprykning til 2. division. Det skete med en 32-19 sejr over Hogager, og dermed kan nærmeste forfølgere fra Rækker Mølle ikke længere hente GGIF, der har to kampe tilbage i sæsonen.

Dermed endte oprykkerne GGIF med at gå ubesejret gennem sæsonen og sikre sig endnu en oprykning efter blot en enkelt sæson i 3. division.