Grindsted-pige ny landsformand for DGI

Foto: DGI


De 1,5 mio medlemmer i DGI har fået ny landsformand og valget er faldet på 42-årige Charlotte Bach Thomassen.

Hun bor i dag i København, men har fået sin frivillige foreningsopdragelse i Grindsted, hvor hun i sine unge dage var leder i gymnastikforeningen.

Hun bliver samtidig den første kvinde til at stå i spidsen for en af de helt store danske idrætsorganisationer.

– Kæmpe tak for en super flot opbakning, sagde en glad Charlotte Bach Thomassen fra talerstolen efter weekendens afstemning om formandsposten.