I denne uge har Simon Nicolajsen Jørgensen (A) og Ruth Lauridsen (V) bidraget til debatten på ældreområdet med deres forskellige brug af statistik og regnskabstal. Ruth Lauridsen fremhæver en tabel, det for læseren ikke er let at se, hvor kommer fra og om den viser en procentsats eller om det er millioner, vi taler om.

Kan vi ikke på tværs blive enige om, at både statistik og regnskabstal kan bruges på forskelligvis, når vi argumenterer?
Det, der nok undrer mig mest er, hvor blev konteksten af i begge fremstillinger? Taler vi fx om det samme antal ansatte på ældreområdet i de to perioder, der hentes tal fra? Er dette ikke tilfældet, er en sådan sammenligningen ikke særlig relevant.
For ikke at spørge, hvad er det tal egentligt kan sige bedre end hvis vi lod stemmerne fra ældreområdet tale? – det er trods alt de ansatte det handler om. I den verserende debat bliver de ansatte ikke spurgt, om de har ondt i maven og hjertebanken aftenen inden de skal møde på arbejde. Tallene viser ej heller om deres kroppe, hvordan de oplever det, når de står foran indgangen til deres arbejdsplads mandag morgen.

En ny kultur og et bedre arbejdsmiljø skabes ikke ved at trylleslag. Vi skal bakke forandringsprocesserne op og have tillid til ledere samt medarbejdere på området – deres stemmer taler tydeligere end tal. Succes skal måles og dokumenteres ud fra trivsel og gode erfaringer – ikke kun i tal.

Daisy Nykjær-Andersen, Kandidat for Radikale Venstre