Michael Bundesen-malerier til nyt Unge Kulturhus i Grindsted

Foto: Anette Andersen


Da det nye Unge Kulturhus ved MAGION i begyndelsen af november blev indviet, overrakte formanden for Kulturvirket, Tom Michelsen, dengang stedet et gavekort på fire malerier af den tidligere forsanger i Shu-Bi-Dua, Michael Bundesen.

I dag blev malerierne så overrakt og her var det tydeligt at se at Bundesens malerier er baseret på de kendte sange:

– Det var musik, som alle kendte og sang med på. Det er vort ønske, at den aktivitet, kreativitet og livsglæde, der fik huset til at summe af liv i 90’erne og 00’erne må få fodfæste i det nye hus til gavn og glæde for brugerne nu og i fremtiden, lød det ifølge en pressemeddelelse fra Tom Michelsen ved overrækkelsen i dag.

Her var Kulturvirkets tre øvrige medlemmer Ellen Margarethe Ross, Knud Nielsen og Stig Møller også til stede for at overrække de fire malerier til Billund kommunes Områdechef for Kultur og Fritid, Rasmus Kaufmann, og den nye leder af huset, Mathilde Tougaard Hansen.