Travbanen vil uddanne servicemedarbejdere

Arkivfoto: Billund Photo


– Vi skal optimere servicen overfor nye gæster.

Sådan lyder det fra Billund Trav, der ønsker at højne servicen for nye tilskuere til sporten. Målet er, at sørge for de nye tilskuere og spillere får et godt indblik i, hvordan man spiller på heste:

– Når man er ny gæst på vores bane, er der mange spørgsmål, der trænger sig på. Skal vi give vore nye gæster en god oplevelse, og fastholde dem i sporten, skal de have råd og vejledning, samt service på et højt niveau, lyder det fra Billund Trav.

Her håber man, at mange erfarne travgængere og spillere vil stille deres ekspertise gratis til rådighed.

– Vi skal have lavet og uddannet et korps af servicemedarbejdere, der kan informere om spil og være gæsternes vært på løbsdagen, meddeler travbanen, der gerne hører fra folk, der vil hjælpe med at øge servicen overfor nye gæster.