20-årig lokal mand dømt for brandstiftelse

En 20-årig mand bosiddende i Billund Kommune er sammen med to andre blevet dømt for forsætlig brandstiftelse.

De tre blev dømt for sammen at have sat ild til en ejendom i Holsted ved at kaste en brændende molotovcocktail ind gennem et af ejendommens vinduer.

Dermed bragte de ejendommens beboere i overhængende fare, mente anklageren.

Til al held kom ingen noget til, men branden gav materielle skader på huset.

Den 20-årige mand fra Billund kommune blev idømt halvandet års fængsel for sin rolle i ugerningen, mens en 20-årig kvinde fra Vejle fik to et halvt års fængsel. Den sidste del af trekløveret – en 27-årig mand, der er ukrainsk statsborger, fik halvandet års fængsel og udvisning af Danmark med indrejseforbud i 12 år.