Sydøstjyllands Politi rykkede lørdag formiddag ud til et anmeldelse om et færdselsuheld på Grindstedvej ved Vandel.
Her var en bil kørt i grøften, efter en 20-årig kvindelige passager i bilen havde grebet fat i rattet og føreren dermed mistede herredømmet over køretøjet.
Det viste sig, at den 20-årige kvinde var beruset og eftersom hun tog fat i rattet, overtog hun kørslen, som dermed blev til spirituskørsel. Og da kvinden heller ikke var i besiddelse af noget kørekort, var der udover sigtelsen for spritkørsel også en sigtelse for at køre uden at være i besiddelse af førerret.
Heldigvis kom ingen noget til ved passagerens stunt i bilen, og der er heller ikke meldinger om alvorlige skader på bilen, der holdt i grøften, da politiet ankom, melder Netavisen Grindsted.