20 års jubilæum fejret med ny ledelse


1. januar 2023 markerede en speciel dag i Zebicons historie. Virksomheden kunne da fejre 20 års jubilæum og stadfæste, at der gennem årene er opbygget en solid virksomhed, som er førende inden for 3D scanning.

Det var et par stolte ejerledere, Kasper Fedde Krogh og Jeppe Hebsgaard Laursen, der inviterede alle medarbejdere til Island for at besøge kunder og arbejde med teambuilding.

Udover festligheder og fejring, er jubilæumsåret også et år med forandringer. I Zebicon er der nemlig lagt en ny strategi for de kommende år, og med denne trådte også en ny organisation i kraft.

Der er indført et nyt ledelseslag, så de nuværende ejerledere Kasper Fedde Krogh og Jeppe Hebsgaard Laursen, kan fokusere på at udvikle forretningen og kunderelationerne yderligere.

Som ansvarlig for virksomhedens metrologiafdeling med fire 3D specialister, er Kim Soele Demant trådt ind som Teknisk chef, og har nu ansvaret for måleopgaver, konsulentydelser og den daglige drift.

I Zebicons salgsafdeling, er Katja Ramsing trådt ind som Salgschef, og er ansvarlig for virksomhedens salg og markedsføring af måleudstyr, herunder optimering af processer og udvikling af nye kundetiltag.