En politipatrulje fra Sydøstjyllands Politi standsede rutinemæssigt en bil ved Rahbeksparken i Sdr. Omme i går morges.
Bag rattet sad en 28-årig mand, som betjentene efter en sludder med, vurderede til at være påvirket af narkotika.
Og ganske rigtigt slog det medbragte narkometer ud på den 28-årige, som derfor blev anholdt og taget med til udtagelse af blodprøve.
Den prøve skal fastslå præcis hvilken form for narko, den 28-årige var påvirket af under kørslen.