30-årig uden kørekort snuppet med alt for høj fart

En 30-årig mand havde en alt for tung højrefod, da han i går først på aftenen kørte på Kolding Landevej ved Hejnsvig.

Uheldigvis for ham stod færdselspolitiet klar med laseren og målte den 30-åriges fart til mere end 30 pct over den tilladte hastighed på strækningen.

Dermed er der et klip i kørekortet til den 30-årige mand fra Ansager, men faktisk viste det sig at han slet ikke er i besiddelse af noget kørekort, så det blev han også sigtet for.

Der faldt også en sigtelse til den 30-åriges et år yngre kæreste, da hun havde ladet ham køre bilen på trods af det manglende kørekort