Trekantområdet Festuge begynder i morgen og den officielle åbning markeres i Billund med et festligt optog med 400 dansende børn.
De 400 børn fra BillundSkolen og International School Of Billund går i optog gennem Billunds gader og mødes ved LEGO House til en fælles performance sammen med 13 balletbørn fra Billund Kulturskole og fire professionelle dansere.
Alle samles bagefter ved den store festivalscene ved Billund Centret, hvor der vil være danseshow, åbningstaler og underholdende musik med orkesteret ’Æsken’.