74-årig kvinde dræbt ved ulykke

Foto: René Lind Gammelmark


En 74-årig kvinde overlevede ikke gårsdagens ulykke på Simmelbrovej mellem Grindsted og Sdr. Omme.

Her kørte to biler frontalt sammen – den ene bil ført af den 74-årige kvinde fra Sønderjylland, mens der sad en 44-årig lokal mand bag rattet i den anden, skriver Netavisen Grindsted.

Mens kvindens liv ikke stod til at redde, blev manden fløjet til Odense Universitetshospital, men han er meldt udenfor livsfare.

Simmelbrovej var spærret i flere timer mens rednings- og oprydningsarbejdet stod på.