80’er hitduo giver koncert i Filskov

Gang på gang formår Filskov Kro at trække store navne til lokalområdet til intimkoncert på kroen. Tidligere har Tøsedrengene, Michael Learns To Rock, Sko/Torp og Rasmus Walther lagt vejen forbi – og til oktober står der Rugsted & Kreutzfeldt på programmet.

Duoen Jens Rugsted og Stig Kreutzfeldt står bag hits som Jeg Ved Det Godt, Tilfældigvis Forbi og Tag Med.

Traditionen tro er der middag på kroen i forbindelse med intimkoncerten og der skulle være enkelte billetter tilbage, lyder meldingen fra Filskov Kro.