Det er slet ikke et ukendt fænomen hos blandt andre Tvis Køkkencenter i Grindsted: at folk, der skal flytte fra noget stort til mindre, får brug for nyt køkken der matcher deres nye behov.
– Vi ser det ofte, at et ældre ægtepar eksempelvis skal flytte fra gården eller det store familiehjem og ind i en lejlighed på væsentlig færre kvadratmeter. Så vil de gerne have vores inputs til indretning af køkken, forklarer Tina Mølby fra TVIS Køkkencenter i Grindsted.
Men torsdag den 26. oktober tager køkkencentret det et skridt videre og tilbyder i samarbejde med Ældre Sagen hjælp til indretning af et noget mindre hjem. Her vil indretningsdesigner Anita Broberg-Jepsen fra IDESIGN fortæller om glæder og udfordringer ved at flytte til noget mindre. Der vil også være tips til den daglige rengøring fra Biosol-konsulent, Anette Madsen ligesom Quooker kommer og demonstrerer deres vandhane med flere forskellige funktioner.
Medlemmer af Ældre Sagen er velkomne i butikken til dette arrangement torsdag den 26. oktober kl. 14, men der kræves tilmelding til tina@tvisgrindsted.dk