AIR SUPPORT præsenterer overskud i coronaens skygge

PR-foto


På trods af et fald i omsætningen, er det lykkedes AIR SUPPORT med hovedsæde i Billund at levere et beskedent overskud i 2020 – et overskud i størrelsesorden 1,5 mio kroner.

– Et godt kundemix og en stærk produktportefølje gør, at vi er mindre ramt end branchen som helhed, og vi har ”kun” oplevet en omsætningsnedgang i størrelsesorden 10 pct, siger virksomhedens direktør, Per Jensen.

Coronaen betød kun ganske få afskedigelser i AIR SUUPORT, der samtidig havde et stærkt fokus på omkostningerne. Dermed lander det altså på et beskedent overskud – endda uden brug af corona-hjælpepakker.

– Det, der gør mig rigtig stolt er, at alle medarbejdere er rykket sammen om AIR SUPPORT og at vi som virksomhed har truffet de rigtige og nødvendige beslutninger, herunder at vi har opretholdt fuld investering og fokus på den kontinuerlige udvikling af vore produkter og services, siger Per Jensen.

Fakta:
AIR SUPPORT A/S udvikler og leverer softwareløsninger samt ADS-B teknologi til luftfartsindustrien med over 400 kunder i mere end 70 lande fordelt på hele kloden.

Den privatejede software virksomhed der blev etableret i 1989 og har hovedsæde ved Billund Lufthavn og en udviklingsafdeling i Forskerparken i Odense.