Det lokale folketingsmedlem Anni Matthiesen fra Krogager er netop blevet genvalgt som Vejen-kredsens kandidat for Venstre.
Det betyder, at Annis navn igen ved næste folketingsvalg, vil være at finde på listen i hele Sydjyllands storkreds.
– Jeg er meget glad for, at min kreds igen har vist mig den tillid at genopstille mig som den lokale kandidat. Jeg har fingeren på pulsen med, hvordan hverdagen ser ud i Sydjylland. Det har jeg, fordi jeg bor i min valgkreds, og kan snakke med borgerne hos købmanden eller til de lokale arrangementer. Jeg håber på at kunne fortsætte arbejdet som kredsens lokale talerør på Christiansborg, lyder det fra Anni Matthiesen.
Hun blev første gang valgt til Folketinget i 2011, og sidder i øjeblikket i sin fjerde periode i Folketinget.