Asfaltarbejde vil drille trafikken omkring Grindsted i dag

Hele dagen i dag vil der være asfaltarbejde på Tingvejen ved Grindsted.

Det er den slidte asfalt ved til- og frakørselsramperne til Vejle Landevej, der skal skiftes og det vil formentlig kunne klares på en enkelt dag – altså i dag.

Arbejdet på stedet betyder at trafikken på Tingvejen blive spærret i begge retninger og trafikanterne vil blive ledt ad frakørselsrampen til Vejle Landevej, hvor man kan fortsætte ad tilkørselsrampen retur til Tingvejen igen. Afviklingen af trafikken på rampeanlæggene og Vejle Landevej vil blive styret med trafiklys.