Barcelona skal fastholde Billunds unge i fodbold


Billund Fodbold sætter fokus på sundheden blandt de lokale unge og ønsker at fastholde dem i fodbold. Det skal ved udlandsrejsen til Barcelona for DE SEJE PIGER med støtte fra DBU’s Ungdomsfond hjælpe med.

34 klubber fra hele landet modtager hver 10.000 kroner fra DBU’s Ungdomsfond til en aktivitet, som skal fastholde ungdomsspillere. Billund Fodbold er udvalgt ud af et skarpt ansøgerfelt på 112 klubber, hvor specielt én tendens gør sig gældende i årets ansøgere.

– Årets ansøgere har som vanligt været meget fokuserede omkring udlandsture og stævner, hvor klubbens unge bliver rystet rigtig godt sammen. Vi ser fra tidligere år, at et stærkt fællesskab på tværs af køn er svært at forlade som ungdomsspiller,” fortæller Christian Bordinggaard, fondsansvarlig for DBU’s Ungdomsfond.

Tidligt tirsdag morgen den 22. marts sætter 26 fodbold piger fra Billund Fodbold kursen mod Barcelona. Det er piger fra årgang 2001 og 2002 der er de heldige som skal med på turen. Det er et træningsophold med indlagte træninger og forhåbentlig nogle træningskampe mod lokale hold, kombineret med oplevelser udenfor banen. Der bliver mulighed for at opleve Barcelona by fra en planlagt en rundtur i bus. Selvfølgelig skal pigerne besøge Camp Nou som er Barcelonas hjemmebane. Derudover er indlagt en masse andre oplevelser og konkurrencer blandt pigerne som kræver forskellige forudsætninger og ikke kun fysiske forudsætninger. En fantastisk tur venter pigerne, som er med til at udbygge og fastholder de super gode sociale relationer der er i mellem pigerne, der på mange områder er et godt forbillede for mange af Billund Fodbolds øvrige medlemmer.

Om DBU’s Ungdomsfond af 18. maj 1964:

Siden 1988 har DBU’s Ungdomsfond uddelt 8.406.000 kr. til mere end 720 forskellige klubber. I den nuværende tildeling har 26 klubber tidligere modtaget støtte.

Der skal gå minimum fem år fra en støttetildeling til klubben igen kan modtage støtte.