Billetsalget er begyndt til udskudt Sports og kulturgalla

Billund Garden ved et tidligere Sportsgalla. Foto: René Lind Gammelmark


Billund kommune har nu skudt billetsalget i gang til årets Sports- og Kulturgalla. Det skulle egentlig være afholdt i foråret, men blev lige som så meget andet udskudt på grund af corona.

Gallaaftenen bliver nu i stedet den 30. september, hvor alle de store lokale præstationer indenfor sports- og kulturlivet skal fejres.

– I Billund Kommune håber vi, at så mange som muligt har lyst til at deltage i den store hyldest. Awardshowet indeholder stadig mad, underholdning og sidst, men ikke mindst, byder aftenen selvfølgelig på uddeling af de seks priser samt Æresprisen, hedder det i en pressemeddelelse fra kommunen.

Her lyder meldingen også at alle gældende retningslinjer i forhold til COVID-19 vil blive overholdt på selve aftenen. Derfor ændres programmet og formatet alt efter, hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt. COVID-19 situationen følges tæt.

– I tilfælde af at arrangementet ikke alligevel kan gennemføres på forsvarlig vis, så vil Sports- og Kulturgalla udsættes endnu engang. Ved aflysning eller udsættelse vil det blive muligt at få penge tilbage for købte billetter, skriver kommunen.

Kultur- og Fritidsrådet har nomineret tre kandidater i hver af de seks kategorier og til indstillingen som Æresprisen.

 

De nominerede i de seks kategorier og æresprisen er:

Årets Hold:

  • GGIF U10 Fodbold – GGIF Fodbold
  • Singer/songwriterholdet – Billund Kulturskole
  • Vorbasse Walk- Halv-Thon-arrangører – Vorbasse KFUM Idrætsforening

Året Idrætspris:

  • Per Hansen – Ultrarace – løb
  • Rasmus og Nicolai Højgaard – Gyttegård Golfklub

Årets Idrætstalent:

  • Pil Søgaard – GGIF og Hjerting IF – grandprix og rytmisk sportsgymnastik
  • Lærke Martens Billund Motocross Klub
  • Kristoffer Rasmussen Billund Motocross Klub

Årets Kulturpris:

  • Rachel Gardiner Faulkner – Billund Fun Palace Event
  • Billund Friluft – Billund Friluft arrangementer
  • Anne Lise Holm – Formand for Grindsted Amatørscene

Årets Kulturtalent:

  • Mai Weibrecht Holm – Talentholdet ”Seriøst Vild med at tegne”
  • Mathilde Schandorf Hald – Legoland Billund Garden
  • Emelia Perinpam – Tamilsk Samordningsudvalg i Grindsted og omegn – indisk dans

Årets Leder/Træner:

  • Grethe Hald Højgaard – Stenderup-Krogager Idrætsforening, E-sport og event
  • Gerda Gejl, Rie Bindesbøll og Karin Christensen Sdr. Omme Skytteforenings trænerteam
  • Mathias ”Vips” Jeppesen – GGIF U14 + Free Style GGIF

Æresprisen:

  • Eva Lillegaard Hansen – Kunst og Kultur
  • Elna Sørensen – Frivillig ved Karensminde
  • Chris Ælmholdt – GGIF Fodbold