Billund Bageri med i hyldest til Dronningen


Sammen med Bager- og Konditormestrene i Danmark sender Billund Bageri i næste uge en hyldest til Dronning Margrethe i anledningen af Majestætens 75 års fødselsdag.

Konditorlauget leverer på Dronningens fødselsdag torsdag den 16. april en stor kage til 90 personer på Fredensborg Slot.

Men kagelystne borgere landet over har også mulighed for at “få en bid af kagen”, så at sige. For allerede fra onsdag kan man købe kagen i en noget mindre udgave – blandt andet hos Billund Bageri.

– Kagen, der sælges hos bageren til 145 kr., rækker til 5-6 personer, oplyser Winnie Klausen fra Billund Bageri.

Billund Bageri