Billund flager lidt længere i år

Perioden med flag ved de fire hovedindfaldsveje til Billund forlænges i år. Normalt stopper de frivillige i Billund Seniorer i midten af august med at køre rundt og hejse flagene, men festlige begivenheder som Internationale Børnekulturdage i slutningen af august og LEGO House-åbningen den 28. september har fået folkene bag flaghejsningen til at udvide perioden:

– Ved hjælp fra velvillige sponsorer har vi fundet midler til at lade flaghejsningen fortsætte indtil udgangen af september, så vi får de to store begivenheder med, fortæller koordinator på flaghejsningen, Alice Rasmussen.