Billund-forældre tyer til underskriftsindsamling

Modelfoto


I frustration over at der ikke lyttes til forældrenes bekymring i forbindelse med ressourcetildelingsmodellen i Billund Kommune, har en gruppe forældre tilknyttet Børnenes Univers Billund oprettet en underskriftsindsamling – i håbet om at kunne råbe politikerne op.

– Vi føler ikke, at der er blevet lyttet til vores bekymring ved at gennemføre ressourcetildelingsmodellen i forbindelse med behandlingen i Børne- og kulturudvalget. Vi har nu valgt at igangsætte en underskriftsindsamling, for endnu en gang at gøre opmærksom på, at vi forældre/brugere ikke ønsker en udvidet åbningstid på bekostning af, at normeringen bliver dårligere. Udvidet åbningstid er fint at tilbyde, hvis efterspørgslen er der, og det ikke går ud over normeringen dér, hvor der er allerflest børn, siger Lise Ross Enggaard, der sidder som formand i forældrebestyrelsen i Børnenes Univers Billund.

Hun håber dog, at endnu flere forældre fra hele Billund kommune vil bakke op om underskriftsindsamlingen:

– Vi har på grund af tidsnød ikke kunne nå at kontakte bestyrelserne i de andre daginstitutioner i kommunen. Deres høringssvar viser dog, at de også har udtrykt bekymret for gennemførelsen af ressourcetildelingsmodellen, siger Lise Ross Enggaard, der således føler sig overbevist om opbakningen fra de øvrige byer i kommunen.

Underskriftsindsamlingen kan findes her.