Billund kommune med i opløbet om at blive Årets Ungdomskommune

Arkivfoto


Billund er med i opløbet om at blive Årets ungdomskommune 2022.

Prisen er blevet uddelt af Dansk Ungdoms Fællesråd hvert år siden 2006 og gives til den kommune i Danmark, der gør noget ekstraordinært på ungeområdet.

Dommerpanelet har lagt særligt vægt på, at Billund Kommune arbejder hårdt for ikke kun at være en børnekommune, men også en ungdomskommune.

Men det er ifølge DUF også Billund kommune nytænkning, der ifølge dommerpanelet får dem til at skille sig ud fra mængden. I kommunen er det nemlig muligt at søge tilskud over SMS, hvilket gør det enklere for unge at søge, og det giver Billund Kommune en plads blandt de fem bedste kommuner.

Billund er i kampen om prisen oppe imod Horsens, Jammerbugt, Odsherred og Thisted kommuner. Vinderen afsløres i januar.