Nordic Aviation Capital, der har hovedsæde i Billund, har planer om at købe mere end 100 nye fly til en samlet værdi af to milliarder dollars. Eller 13,3 mia danske kroner.
Det er i hvert fald meningen med den hensigtserkæring, der er underskrevet med flyproducenten ATR.
– Det er vigtigt for os at investere i den allerbedste teknologi, så vi kan tilbyde fleksible og effektive løsninger til vores kunder, siger stifter og bestyrelsesformand i NAC, Martin Møller Nielsen i en pressemeddelelse.
Nordic Aviation Capital råder i dag over en flåde på næsten 500 fly, og de nye ATR-fly skal leveres mellem 2020 og 2025.