Billund-virksomheden Nordic Aviation Capital har sikret sig ejerskabet af fly nummer 500. Det skriver check-in.dk.
Nordic Aviation Capital har netop skrevet kontrakt på købet af 20 Airbus A220 og styrker dermed sin position som verdens førende flyleasingselskab af regionale jet- og turbopropfly.
Købet sker samtidig med at NAC åbner sit nye hovedkontor i Gardens International i Limerick i Irland.
Derudover kan NAC præsentere sit bedste regnskabsresultat i sin 30-årige historie. Regnskabet for første halvår af 2019 gav et resultat på 98,1 millioner dollar, svarende til 660 millioner kroner. Det er næsten en fordobling i forhold til samme periode året før.