Blikkenslager søges til Midtjysk Blik A/S

Vi er en mindre blikkenslagervirksomhed beliggende i 7200 Grindsted. Vi udfører blikarbejder for erhvervslivet, private og det offentlige med stor faglig indsigt og ekspertise, altid med høj kvalitet og god service for øje.

Din profil
Du er ansvarsbevidst, kvalitetsbevidst og løsningsorienteret. Du arbejder selvstændigt og bliver ansvarlig for egne projekter. Du er god til at skabe personlige relationer, og du har en positiv tilgang til samarbejdet med kolleger. Du er desuden mødestabil, fleksibel, og du trives i en travl hverdag.

Faglig baggrund/uddannelse

  • Du er uddannet blikkenslager – gerne med flere års erhvervserfaring
  • Du drives af at have ansvar for egne projekter
  • Du arbejder selvstændigt, og du har rigtig gode samarbejdsevner
  • Du ser muligheder frem for forhindringer
  • Du behersker dansk i skrift og tale
  • Du har kørekort B

Vi tilbyder
Et spændende og selvstændigt job i en mindre blikkenslagervirksomhed. Du får egen firmabil. Din primære opgave bliver nybyggeri. Vi arbejder på et højt fagligt niveau, hvor der er plads til, at du kan udvikle dig gennem alsidige opgaver med selvstændighed og ansvar. Du tilbydes et spændende job i en veldrevet virksomhed med en uformel omgangstone, et godt arbejdsmiljø og gode arbejdsforhold.

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt. Løn efter kvalifikationer med pension og sundhedsordning.

Interesseret?
Send en kort ansøgning og dit CV. Har du spørgsmål eller brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Henrik Kirkegaard på mail henrik@midtjyskblik.dk eller mobil +45 4089 0798.

Vi glæder os til at høre fra dig