En brand i et stuehus på Møbjergvej ved Sdr. Omme sendte ved middagstid i dag brandfolkene fra TrekantBrand Grindsted på arbejde.
Det fortæller Netavisen Grindsted.
Det viste sig snart at der måtte kaldes assistance fra Billund og Give til at få bugt med flammerne.
Politiet måtte i forbindelse med slukningsarbejdet spærre Møbjergvej for gennemkørsel mellem Bøvlvej og Sdr. Ommevej/Brande Landevej.
Ifølge politiet var der ingen hjemme da ilden opstod, og således er ingen personer kommet noget til ved branden.



