Søndag aften rykkede TrekantBrand i Billund ud til industriområdet i det østlige Billund. Her var der gået ild i en transformatorstation ved CK Produktion på Kløvermarken.
Det er stadig uvist hvorfor der gik ild i transformatorstationen, da belastningen fra virksomheden søndag aften var minimal.
Der vil gå nogle dage før CK igen kan køre normal produktion, lyder meldingen.